Har du også svært ved at finde på, hvad du skal give i gave til “manden, der har alt”? Så må du tænke i andre baner, end du plejer. Har du for eksempel overvejet at købe aktier til ham, så han kan sætte sig ind i investeringer?
Uanset, om “manden, der har alt” er din kæreste, søn eller bror, er det altid en udfordring at finde ud af, hvad han skal have i jule- og fødselsdagsgave. Der er heller ikke noget mere kedeligt end praktiske gaver som strømper, køkkengrej eller en næsetrimmer.
Men har du tænkt på, om du vil give aktier i gave? Det er i hvert fald sikkert ikke en gave, “manden, der har alt” forventer at få.
Fordele ved at give aktier i gave
Aktier er en forunderlig ting at få i gave, fordi den konstant skifter værdi. Har “manden, der har alt” brug for en ny hobby, er det oplagt at give ham aktier i gave. Han vil garanteret elske at juble og være lettere nedtrykt, alt efter hvordan kursen forandrer sig.
Det kan være, han begynder at interessere sig mere for finans, hvis han da ikke allerede gør det i forvejen ved fx at læse Børsen og følge med i diverse finansmedier.
Hvis manden er din søn, kan det være en ekstra smart idé med en aktiegave. Berlingske har publiceret en artikel, der handler om, hvorfor det kan være en god idé at give sine børn aktier eller andre former for pengegaver.
Lær om aktier og investering
Selvom du måske ikke har købt aktier før, skal du ikke lade dig skræmme, for det er aldrig for sent at sætte sig ind i.
Heldigvis findes der diverse sites fra både ind- og udland, der kan gøre dig klogere på aktier og investering – uden du behøver vide noget om det i forvejen.
Flere steder på nettet, kan du for eksempel læse mere om, hvad der er vigtigt at vide og holde øje med, inden du begynder at investere. Du finder blandt andet en udførlig guide til, hvordan du kommer i gang med at investere – hvad du skal vide, hvad du skal være opmærksom på, og hvilke muligheder du har. Samtidig kan du lære om, hvordan du kopierer andre investorer.
Hvis du ikke orker at sætte dig ind i, hvordan man køber aktier i gave og hellere vil lade “manden, der har alt” vælge, hvilke aktier, du skal købe til ham, er det selvfølgelig også en mulighed.